En del af projektet omkring Læringslunden er at dokumentere processen og udviklingen. Til dette formål har vi vores helt egen podcast, hvor første episode er ude nu.
Første episode består primært af et interview med Henrik Majlund Toft, bestyrelsesmedlem i Gjerrild Friskole og projektleder/initiativtager til Læringslunden. I en samtale med podcastens vært, Adam Bindslev, fortæller han om ideerne bag, visionen, processen og hvad fremtiden bringer for den gamle savværksgrund.
Kommende episoder vil dykke ned i forskellige aspekter af processen og vil blandt andet inkludere interviews med arkitekterne bag planerne, folkene der organiserer de frivillige, planteudvalget der har udvalgt planterne og meget mere.
Du kan finde podcasten Læringslunden på alle gængse podcast-platforme. Hvis den ikke er kommet på netop din foretrukne podcast-app endnu, så vent evt. et par dage – det tager tid at få den distribueret alle steder. Du finder links til de forskellige platforme herunder, efterhånden som de bliver tilgængelige. Husk at abonnere på podcasten, så får du den automatisk, når der udkommer nye episoder.
- Spotify: https://open.spotify.com/show/3Bxn32LSBx2M35tJZDnnO9?si=ba60c4222d504378
- Apple Podcasts: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/l%C3%A6ringslunden/id1749034231
- PocketCasts: https://pca.st/35wht3ob
- Deezer: https://www.deezer.com/us/show/1000971722
- RSS: https://feeds.acast.com/public/shows/6649a2b5b684290013b49891
Musikken i podcasten er lavet af Niels Vincentz – og den produceres af Adam Bindslev. Hvis du har ideer eller kommentarer er du velkommen til at skrive til ham på adambindslev@gmail.com
