Om projektet – en rammebeskrivelse

Rammerne for læringshaverne

Læringshaverne skal afspejle Gjerrilds historiske og aktuelle botanik, og de særlige  matrikler, der er så specielle for Gjerrild. Formålet er at haverne både skal fungere som læringsrum, musealt og socialt rum. Således at Friskolen i Gjerrild og SFO, Efterskolen Helle og Børnehaven Savværket kan bruge haverne til undervisning og aktiviteter. Når der ikke er undervisning skal læringshaverne fungere som et socialt rum for både foreninger, lokale borgere og turister fra de nærliggende sommerhusområder. 

Ideen er, at undervisningen skal tage udgangspunkt i Gjerrilds botanik og kulturhistorie, og være tværfaglig. Baggrunden er et begreb om Scientific Literacy, hvor tværfaglig undervisning i naturfagene koblet med samfundsvidenskab, humaniora og kreativitet, er udgangspunktet for et nyt begreb om læring, dannelse og oplysning, der tager udgangspunkt i klima- og biodiversitetskrisen. 

Ved at tage udgangspunkt i lokal viden, historie og kompetencer, bliver indholdet af undervisningen anderledes nærværende. Eleverne kan bruge viden fra deres dagligdag og familiehistorie. Samtidig med at grænsen mellem skole og samfund, leg og læring i fritiden nedbrydes. 

Når haverne ikke anvendes til undervisning, skal de være et slags friluftsmuseum, hvor turister kan få viden om Gjerrild og Gjerrilds botanik. En del af haverne er derfor reserveret til en mere permanent udstilling. Samtidig skal læringshaverne indeholde projektrum, hvor eleverne og børnehavebørnene kan arbejde med deres aktuelle emner. Læringen vil således også indgå i den museale del, og være en del af læringshavernes samlede udtryk. 

Derudover skal læringshaverne også understøtte friskolens ønske om at blive samlingspunkt i Gjerrild. Læringshaverne, der ligger på friskolens grund, skal være et socialt samlingssted for byens borgere og foreninger, når der ikke er undervisning. Faciliteterne har derfor en dobbeltfunktion. Bordene til undervisning skal kunne bruges af f.eks. madklubben som spiseborde, og teaterscenen skal kunne bruges til foredrag og koncerter etc. 

Samlet set er baggrunden for læringshaverne altså udtryk for at skabe et sted, hvor grænsen mellem skole og samfund udviskes. For at understøtte viden om klima og biodiversitet, for både for elever og borgere, samtidig med at læringshaverne imødekommer flere andre af de store udfordringer, vi som samfund står overfor, nemlig stigende ensomhed og mistrivsel ved at styrke det lokale fællesskab. 

Udviklingen af læringshaverne. 

Projektet er baseret på inddragelse af institutioner, borgere og foreninger i udviklingen af rammer og indhold for læringshaverne. Dels for at sikre at læringshaverne imødekommer de forskellige interessenters ønsker og behov. Og for konstruktivt at bruge de kompetencer og den store viden på alle niveauer, der findes lokalt. 

Projektet har derfor nedsat tre arbejdsgrupper, som består af 1) Planteudvalget 2) Læringsudvalget og endelig 3) Borgerudvalget. Hver gruppe leverer input til projektet. Der afholdes også borgermøder, hvor borgere, der ikke er en del af grupperne, kan komme med input. Samtidig er der indgået aftale med Haver-i-maver, som er en NGO der arbejder med læring og haver, om at yde vejledning og sparring. Foruden at arkitektfirmaet Norrøn er specialiseret indenfor borgerinddragende projekter og udvikling af sociale rum. 

Læringshaverne er planlagt til at stå opført med udgangen af 2024. Dermed er de overordnede rammer skabt, og så skal planter, buske og træer gro, og brugerne finde sig til rette i faciliteterne.Derfor er det vigtigt at vi skaber de bedste rammer under udviklingen, der foregår i første halvår af 2024, for at have de bedste betingelser til at gøre læringshaverne til en naturlig og integreret del af livet i Gjerrild for elever, borgere, turister og institutioner. 

I den indledende fase handler det om at have så mange ideer og ønsker i spil som muligt, for at skabe det bedste udgangspunkt med de muligheder og begrænsninger, der ligger i projektet. Foreløbig er der indsamlet følgende ønsker;

1. Det skal være muligt at følge processen fra frø til plante og kompost
2. Der skal være træer, buske og planter
3. Haven må godt indeholde mange niveauer, afsnit og rum, så klasser ikke forstyrrer hinanden, og de forskellige afsnit opleves mere uforstyrret og nærværende
4. Der må også gerne være placeret stubbe til at sidde på rundt i haven, eventuelt med tilhørende borde, så det kan være arbejdsstationer. 
5. Det er vigtigt at permakultur inddrages (gør det også nemmere at holde haverne)
6. Der må gerne være insekthoteller, eventuelt ved at etablere bunker med kvas og grene
7. Det skal være muligt at se kompost og jordforbedring
8. Der må gerne blive etableret et amfiteater eller anden scene med plads til 80-100 publikummer 
9. Der skal være overdækkede faciliteter til når det regner
10. Bål og bordplads 
11. Eventuelt bistader, dog fortrænger bierne fra bistaderne de naturlige bier
12. Klasser og årgange må gerne kunne etablere f.eks. et espalier e.a., som følger dem gennem den tid, de er tilknyttet skolen eller børnehaven, så de kan se deres egne planter vokse
13. Frugttræer og buske til at høste fra, gælder også nyttehaver og medicinske urter
14. Biodiversitet skal være repræsenteret
15. Nye shelters, som er del af et andet projekt, tænkes ind i helhedsløsningen
16. Der bevares tilkørselsvej til tennisbanegrunden
17. Faciliteter til at arbejde med planter og mindre forsøg 
18. Afskærmning/ indhegning for at holde dyr fra at spise fra haverne
19. De forskellige jordbundsforhold skal være repræsenteret 
20. Der skal være frie projektrum til aktuelle elevprojekter 
21. Etablering af frø og løgbank
22. Etablering af bibliotek med samling af lokal historie. 

Kuratering af planter og resarch

Der er nedsat et planteudvalg, hvis medlemmer alle har en stor og faglig viden om botanik, haver og biodiversitet. Planteudvalget kommer sammen med læringsinstitutionerne input til kuratering af planter, buske og træer og læringshavernes udformning.

Overordnet handler det om at etablere nogle haver, der afspejler Gjerrilds historie og befolkning. Det oversættes til at der skal være fokus på nytte- og almindelige prydplanter, frem for eksotiske prydplanter. Desuden skal de lokale jordbundsforhold også repræsenteres, foruden at det skal være muligt at arbejde med kompostering i et læringsperspektiv. 

Det foreslås at fokusere på 3 historiske epoker, som vi ved både er veldokumenterede og relevante både for Gjerrilds historie og egnet som materiale til undervisning. De 3 epoker er jernalderen, renæssancen og nyere tid. 

Molly Hougaards værk “Brudstykker af en landsbys havehistorie” dokumenterer i store træk de nævnte perioder. Fokus er primært på prydplanter, men nytteplanter nævnes også. Derudover findes der også anden dokumentation, som f.eks. en dokumentation af planter i kirkevoldene i Norddjurs kommune. I gamle, lokale kogebøger, hvor de planter der indgår i opskrifter opremses, i dokumentation af betaling af skatter i gamle dage, hvor betalingen ofte faldt i afgrøder, samt f.eks. beskrivelsen lægen Bacherats beskrivelse af sygdomsforløbet og obduktionsrapporten for greven på Sostrup Slot Christen Scheel fra 1771 (Herregårdshistorie 11, Gl. Estrup). Desuden findes der også dokumentation i den lokale kunstmaler og digter Mikkel Vævers værker, da hans tegninger er så naturalistiske at planter, buske og træer ofte kan identificeres. Derudover er Nørre Djurs Egnsarkiv også en væsentlig kilde, foruden Gammel Estrup Herregårdsmuseet, hvor Anders Sinding, der også er med i planteudvalget er inspektør. Foruden at der findes en masse lokal viden, som også er i gang med at blive aktiveret. Som en del af projektet etableres et bibliotek, hvor både borgere, elever og lærere kan søge viden.